Vil du være frivillig?
Kunne du tænke dig at være med til at tænde op under en uforglemmelig begivenhed i form af Danmarks nye bålfestival , der i 2025 afvikles for 3. gang?
Nu har du chancen og du kommer til at være lige midt i begivenhedernes centrum! Vi leder efter engagerede frivillige til at være en del af vores team, der hjælper med at løfte en række forskelligartede opgaver i forbindelse med FOOD ON FIRE.
Med andre ord: vi har et behov for hænder hele perioden og der er masser af muligheder for at hjælpe til både før, under og efter festivalen.
Vi får brug for alt den hjælp du kan give os: fra et par timer til hjælp alle dage. Alle bidrag er værdsatte. Vi håber, at vi kan få dig med på holdet. Du kan frit vælge den arbejdsopgave, som passer dig.
Hvad handler det om?
FOOD ON FIRE er en fejring af mad, fællesskab og kulinarisk kreativitet. For at skabe den bedste oplevelse for vores gæster, har vi brug for din hjælp. Uanset om du er en eventyrlysten madelsker, en kreativ ildsjæl, har håndværksmæssig erfaring eller blot ønsker at engagere dig lokalsamfundet, er der en plads til dig i vores frivilligteam.
Hvordan kan du bidrage?
Der er mange måder, du kan være med til at gøre en forskel i forbindelse med FOOD ON FIRE.
Klargøring af festivalplads: assister med opsætning, skiltning og andre praktiske opgaver.
Gæsteservice: vær velkomstvært vores besøgende, hold festivalpladsen pæn og skab en hjertelig atmosfære.
Bålvagt: Vær med til at holde gang i vores bålfade og kør brænde rundt på pladsen i løbet af dagen.
Parkeringsvelkomstservice: hjælp med at vejlede gæster i bil i forbindelse med ind- og udkørsel.
Vagtservice: vær behjælpelig med at sikre festivalpladsens boder og aktivitetsområder før og efter afvikling.
Førstehjælp: hjælp os med at sikre korrekt og livsreddende førstehjælp, hvis der opstår en nødsituation.
Nedtagning af festivalplads: assister med nedtagning, oprydning og andre praktiske opgaver.
Hvorfor være frivillig hos os?
Deltager du som frivillig, får du muligheden for sætte dit præg på en fortsat ny festival. Vi lægger stor vægt på fællesskabet og hyggen, og vi har altid fokus på, at det skal være sjovt at give en hånd med.
Du får tilmed:
- Mulighed for at komme helt ind i maskinrummet på festivalen og få minder for livet
- Nye bekendtskaber, da du bliver en del af et nyt netværk med andre frivillige
- Erfaring indenfor eventplanlægning og -afvikling samt kvalificering af dit personlige CV
- Personlig tilfredsstillelse ved at gøre en positiv forskel
- Evig taknemmelighed for dit arbejde som frivillig
- Som frivillig på festivalen får du udleveret mad og drikke.
Sådan bliver du frivillig på FOOD ON FIRE:
Det er nemt at blive en del af vores frivilligteam og du kan tilmelde via formularen. Vi vil efterfølgende kontakte dig med yderligere information og detaljer om de forskellige opgaver.
Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information.
Vi håber at du har lyst til at indgå i arbejdet med at skabe en uforglemmelig oplevelse og vil glæde os til at byde dig velkommen som en vigtig del af vores frivilligteam!
Tusind tak fordi du gerne vil være med!