Bæredygtighed på food on fire
Vi har mulighed for at bidrage til at skabe en grønnere verden. Klimaet er under pres, og den globale opvarmning skal bremses. Der er brug for handling, og oplevelsesindustrien skal som alle andre brancher også tage ansvar for at finde de grønne løsninger.
Selvom en endagsbegivenhed som FOOD ON FIRE ikke ”sviner” meget i det store verdensbillede, så anerkender vi, at begivenheder, som pr. definition, bringer mange mennesker sammen, samlet set skaber negative aftryk på klimaet. Den kendsgerning, at vi som en mindre festival kun har minimal påvirkning på det samlede klimaregnskab, afholder os derfor ikke fra at inspirere vores omgivelser og gøre en positiv forskel.
På FOOD ON FIRE er vi åbne, nysgerrige og proaktive, når det gælder vores muligheder for at trække festivalen i den grønne retning og løbende forstærke vores indsatser inden for alle bæredygtighedsaspekter.
Vi følger derfor aktivt med i udviklingen på bæredygtighedsområdet og har modet til at omsætte mulighederne i effektfulde tiltag, der giver mening for festivalen, dens gæster og samfundet omkring os.
Vi anerkender med andre ord, at grøn omstilling er en nødvendighed og vi arbejder derfor ud fra et handlingsprogram for bæredygtighed. Herigennem udfordrer vi – og lægger pres på – os selv.
Det tror vi på gavner os i arbejdet med at sikre FOOD ON FIRE som relevant og meningsfyldt begivenhed i mange år frem.