PROGRAM
• Lav en drømmefanger, uro, nøglering eller dit eget tændstikpostkort
I Tordenskjolds kreative tændstikværksted kan børnene forvandle tændstikker til deres helt egne små værker. De kan vælge mellem at lave en drømmefanger eller uro, designe en nøglering eller skabe et personligt tændstikpostkort, som de kan tage med hjem.
Lige ved siden af værkstedet finder I Tordenskjolds hyggelige loungeområde. Her kan de voksne tage et velfortjent hvil, mens børnene er kreative og hygger sig tæt på.
Bagefter kan hele familien forevige besøget med et sjovt billede i Tordenskjolds photobooth.