Food on Fire
madmarked

LØRDAG D. 13. SEPTEMBER 2025 

EKSLUSIVT FOR VESTSJÆLLANDSKE FØDEVAREPRODUCENTER, GÅRDBUTIKKER OG RESTAURANTER

Velkommen ombord

Baseret på succesen i festivalens første to år, tyder meget på, at Food on Fire har fundet sin grundform. Destination Sjællands gæstetilfredsundersøgelse fastslår entydigt, at festivalen appellerer bredt og at kombinationen af madmarked med mulighed for at møde lokale producenter, kokkekonkurrence, bål-talks og et aktivitetsudbud for både børn og vokse, er det som gør Food on Fire et besøg værd.

Når Food on Fire løber af stablen for tredje gang i 2025 vil grundkonceptet derfor være uændret. På baggrund af erfaringerne fra de første 2 år samt ønsker fra gæster og samarbejdspartnere, forventer vi at introducerer flere nye tiltag.

  • Festivalpladsen udvides, bl.a. med flere aktiviteter og flere udbydere på madmarkedet Sjællands Spisekammer
  • Kokkekonkurrencen DM i Bålmad fortsætter i kølvandet af den store succes fra 2024
  • Nye madtilbud til publikum, bl.a. med et aftenarrangement kaldet Bål Middagen
  • Markedsføringen intensiveres – både i og uden for Destination Sjællands geografi


Med dette udgangspunkt, inviterer Destination Sjælland igen til samarbejde og håber, at mange lokale fødevareproducenter, gårdbutikker og restauranter vil bidrage til at skabe Danmarks mest indbydende madmarked på Food on Fire 2025 og dermed være med til at sætte Vestsjælland, VORES fødevarer og madoplevelser på landkortet.

Læs mere om mulighederne for deltagelse på Food on Fire’s madmarked her på hjemmesiden eller kontakt Destination Sjælland for yderligere information.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i samarbejdet.

om festivalen

Food on Fire er en ambitiøs, tilbagevendende totaloplevelse med mad over bål som omdrejningspunkt og med madmarked, kokkekonkurrence og bålaktiviteter som kernen i oplevelsen.

Formålet er at skabe en begivenhed, der engagerer og begejstrer publikum og fremmer brugen af gode råvarer og tilberedning over bål. Naturligvis med bæredygtighed og madspild som en indbygget tanke.

Destination Sjælland ønsker med Food on Fire at positionere Vestsjælland samt sætte vores gode råvarer og madoplevelser stærkere på landkortet og i forbrugernes bevidsthed.

Efter to succesfulde år, videreføres Food on Fire i 2025, hvor festivalen for anden gang danner ramme om DM i Bålmad.

Festivalens hjemsted er Parnas Natur & Aktivitetspark ved Sorø Sø.

Destination Sjælland er arrangør af Food on Fire, men Danmarks nye bålmadsfestival gennemføres med opbakning fra en lang række lokale samarbejdspartnere, herunder fødevareproducenter, gårdbutikker, restauranter, oplevelsesudbydere, foreninger, Sorø Kommune, Sorø Erhverv samt en række nationale co-brandingpartnere.

Gæsteprofil

Baseret på optælling, parkeringsdata og gennemført gæstetilfredshedsundersøgelse, har vi et godt indblik i de gæster, der besøgte Food on Fire i 2024:

Estimeret besøgstal: 4000 gæster

Aldersfordeling: Under 30 år (13%), 30-39 år (22%), 40-49 år (28%), 50-59 år (18%), 60-69 år (12%), 70 år + (7%). 53% af de adspurgte gæster har børn med.

Gruppesammensætning: 87% af kommer som familie, 19% i selskab med venner, mens 4% kommer alene

Besøgsmotiver: madmarkedet (31%), aktiviteter (23% ), kokkekonkurrence (13%) og bål-talks (16%)

Forplejning: 90% har købt eller forventer at købe mad på festivalen

Indkøb: 36% har handlet eller forventer at handle hos de deltagende producenter

Kendskab til festivalen: deltog sidste år (11%), via sociale medier (60%), via familie/venner (27%) og plakater/bannere i Sorø (10%)

Bopæl: 4180 Sorø (44%), Destination Sjælland i øvrigt (35%), Øvrige Sjælland (11%) og Storkøbenhavn  (11%)

Kilde: Food on Fire gæstetilfredshedsundersøgelse 2024, Destination Sjælland. Ved flere af ovenstående spørgsmål har interview personerne mulighed for at vælge flere svarmuligheder. Derfor den høje procent ved flere spørgsmål.

deltagelse

Food on Fire 2025 gennemføres lørdag d. 13. september og holder åbent for publikum i tidsrummet kl. 10:00 – 18:00.

Da Food on Fire handler om branding af Destination Sjælland samt markedsføring og salg af lokale fødevarer og specialiteter, er udstilling på madmarkedet eksklusivt forbeholdt fødevareproducenter, gårdbutikker og restauranter fra Vestsjælland.

Sådan får vi det til at blive en succes 

Det er gratis at deltage og nemt at være med: 

  • Det er i 2025 gratis at være udstiller på madmarkedet Sjællands Spisekammer
  • Du får dit eget markedstelt (3×3 meter) udstyret med bord og dit navn på skilt. 
  • Adgang til 220 V strøm, kølefaciliteter og åben ild (fælles bålfade).
  • Direkte kontakt til madinteresserede og købevillige gæster.
  • Fri parkering for 1 bil.
  • Profilering af din virksomhed på foodonfire.dk og markedsføringsprogram via SoMe.
  • Glæden af at være en del af et stærkt vestsjællandsk samarbejde
     

Det bliver din opgave: 

  • Indhentning af nødvendige tilladelser fra fødevaremyndigheder.
  • Skabe en stemningsfyldt indretning af dit markedstelt.
  • Udnytte de fælles bålfade til at iscenesætte dine egne bålmadsaktiviteter.
  • At dit telt er bemandet i hele åbningstiden den 13. september kl. 10.00-18.00.
  • Møblement og belysning udover ovenstående. F.eks. en stol.
  • Uddele smagsprøver og sælge dit produkt til hjemtagning.
  • Tænk bæredygtigt. Undgå gerne plastikemballage og reducér madspild.

 

Vi forventer: 

  • At du skaber en stemningsfyldt indretning af dit markedstelt og dine produkter.
  • Kommunikerer i egne markedsføringskanaler at gæster kan møde dig på Food on Fire.
  • At du deler Food on Fire’s opslag på sociale medier, så festivalen når ud til flest mulige gæster.

 

Det med småt: 

  • Det er gratis at være en del af området Sjællands Spisekammer på Food on Fire.
  • Du må uddele smagsprøver og sælge dine produkter til hjemtagning. Salg til umiddelbar fortæring på eventdagen er ikke tilladt.
  • Hvis du alligevel ikke har mulighed for at deltage, skal du afmelde din gratis stand inden mandag den 1. september 2025, så en anden leverandør kan få mulighed for udstilling af sine produkter.
  • Da festivalen bygger på fælles værdiskabelse, vil du blive faktureret 500,-, hvis du vælger at udeblive på dagen. Beløbet dækker omkostninger til opsætning af telt m.m.
  • Vi forbeholder os retten til at beslutte placeringen af jeres stand på festival området.


DEADLINE for information den 1. august 2025 – send følgende til os:
 

  • Antal af heldige deltagere på jeres stand?
  • Hvilket navn ønsker I på stand-skiltet 
  • Kort tekst der fortæller om din virksomhed og det produkt du har med.

 

Tilmelding:

På grund af begrænset plads på madmarkedet vil princippet om ”først til mølle” være gældende.

Vær opmærksom på, at jo tidligere du tilmelder din virksomhed til madmarkedet Sjællands Spisekammer, des større udbytte får du af markedsføringen.

Tidsplan

Udstillere på Food on Fire’s madmarked, bedes være opmærksom på følgende nøgledatoer:

Fredag d. 28. aug. kl. 10:00 – 11:00:
Online kick-off møde for markedsdeltagere

Fredag d. 12. sep. kl. 13:00 – lørdag d. 13. sep. kl. 09:00:
Mulighed for indretning i markedstelte

Lørdag d. 13. sep. kl. 10:00 – 18:00:
Food on Fire 2025

Lørdag d. 13. sep. kl. 18.00 – søndag d. 14. september kl. 12:00:
Mulighed for nedpakning

Fremvis dine lokale produkter helt gratis på madmarkedet Sjællands Spisekammer.  Glæden ved at være en del af et stærkt vestsjællandsk samarbejde.

Adresse

Sdr. Stationsvej 26, 2. sal
4200 Slagelse

BÅLMADSFESTIVAL ✦ PARNAS, SORØ

TIlmelding til madmarked 2025