Hvordan så et måltid ud i middelalderen?
Sæt dig til rette og hør fortællingen om en tid, hvor maden afspejlede din status i samfundet. Du får et indblik i bøndernes enkle hverdagskost, de velhavendes festmåltider og kirkens fastedage, hvor fisk og grøntsager spillede en vigtig rolle.
Undervejs kan du også høre, hvorfor bålet var hjemmets naturlige samlingspunkt – ikke kun til madlavning og varme, men også til fællesskab og historiefortælling.