PROGRAM
• 11.50 – Officiel åbning af konkurrencen ved Michael Museth
• 12.15 – Deltagerne sættes i gang
• 15.00 – Dommerotering
• 16.00 – Kåring af vinderen af Danmarksmesterskabet i Bålmad 2026
Fire passionerede bålkokke, fire køkkenstationer og 120 minutter til at skabe den bedste bålmenu.
Danmarksmesterskabet i Bålmad er en af festivalens store madoplevelser. Her kan du komme tæt på flammerne og følge deltagerne, mens de arbejder med råvarer, bålteknik og smag i kampen om DM-titlen.
Michael Museth åbner konkurrencen kl. 11.50 og præsenterer dagens deltagere og dommerpanelet. Herefter bliver bålkokkene sat i gang med 15 minutters mellemrum fra kl. 12.15. Hver deltager har 120 minutter til at tilberede og præsentere sin bålmenu.
Undervejs guider Michael Museth publikum gennem konkurrencen, mens dommerne Thomas Castberg, Nikolaj Kirk, Trine Krebs og Judith Kyst følger arbejdet ved køkkenstationerne. Retterne bliver blandt andet vurderet på smag, bålteknik, kreativitet og håndværk.
Kl. 15.00 voterer dommerpanelet, og kl. 16.00 kulminerer konkurrencen med den officielle kåring af vinderen af Danmarksmesterskabet i Bålmad 2026.