Naturen er fyldt med store oplevelser for små (og store) eventyrere. Når vi tager børnene med ud i det grønne, åbner vi døren til både leg, nysgerrighed og ro – og samtidig kan vi være med til at passe på alt det, vi holder af derude.
Det kræver heldigvis ikke meget. Et smil til dem, I møder. Skrald i skraldespanden. Et blik på skiltene. Et lille skridt til siden, så både blomster og dyreliv får plads. Små ting, som gør turen rar for alle – også dem der skal bruge naturen efter os.
I samarbejde med FriRUM Lab har vi gjort de fem naturregler til 5 sjove og familievenlige missioner, så vi kan lege os til læring og sammen hjælpe til, at naturen er et rart sted at være både i dag og fremover.
Arrangementet er gratis og perfekt for familier, der vil have en aktiv, hyggelig og meningsfuld dag sammen i naturen.